
Alarm112 - Lad som om du er hjemme.
Den vending havde en 22-årig mand fra Skanderborg muligvis hørt så mange gange, at han tog den som en selvfølge og lidt for bogstavelig, da han fredag aften var på besøg hos en bekendt på Birkevej i Skanderborg.
Under besøget "kom han nemlig lige til" at tage nøglerne til kammeratens sorte Peugeot 107 med sig.
Da bilen pludselig forsvandt på et tidspunkt imellem kl. 16 og 20.15 blev politiet alarmeret af den intetanende indehaver. Bilen var hedligvis ikke nået langt hjemmefra, for lidt senere samme aften fandt en patrulje den sorte Peugeot parkeret udenfor på N.F.S. Grundtvigsvej i Højvangen.
Det tog ikke betjentene lang tid at finde ud af, hvem der havde parkeret bilen. Det havde den 22-årige mand, som i forvejen er kendt af politiet for lignende forbrydelser og stadig havde nøglerne til bilen på sig. Manden erkendte tyveriet på stedet og blev fredag aften kl. 21.30 sigtet for brugstyveri af bil.
Søndergade 47
DK-8700 Horsens
Tlf. +45 7627 2000
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Horsens Folkeblad. Horsens Folkeblad har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.
Vilkår for anvendelse af Net-Avis og E-avis | Personoplysninger