Tyngdekraften udfordres på rådhuset

Tyngdekraften udfordres på rådhuset
Oh Land (ikke billedet) har skrevet musikken til forestillingen om den dristige linedanser Philippe.

AnnonceKlik for stor annonce

loading...


Sidst opdateret Onsdag d. 22. februar 2012, 11:41

Show Unge teaterelskere behøver ikke vente helt til Horsens Teaterfestival i september, før de kan få sig en gratis teateroplevelse.

Onsdag den 7. marts kl. 17 er der mulighed for at se "Linedanseren" på Horsens Rådhus.

Bag forestillingen står Teater Nordkraft fra Aalborg og Teatermøllen fra Haderslev.

Oh Land har skrevet musikken, og hovedrollen spilles af den professionelle linedanser Anders Astrup Jensen, der udfordrer tyngdekraften på en udspændt line over scenen.

"Linedanseren" handler om at turde gå efter det ukendte, forfølge drømmene og nå et mål. Stykkets hovedperson Philippe er jonglør, tryllekunstner, rebel og linedanser. Han drømmer om den største, smukkeste og farligste scene, hvor han kan optræde for sit publikum. En dag finder han den: 400 meter over jorden mellem verdens højeste tårne i New York vil han - på trods af sikkerhedsvagter og vind - spænde en line ud og gå på himlen over tomrummet.

"Linedanseren" er inspireret af den virkelige historie om Philippe Petits ufattelige præstation, da han på udspændt line gik mellem Twin Towers i New York.

De gratis billetter udbydes efter princippet om først til mølle. De kan frem til 6. marts bestilles hos Horsens Kommunes kulturafdeling på e-mail kuuw@horsens.dk.

Forestillingen egner sig ikke til børn under 12 år

Relaterede artikler
loading

  • Lokalt
  • Ind- og Udland
  • Mest læste
Tema
Galleri

Horsens Folkeblad

Søndergade 47

DK-8700 Horsens

 

Tlf. +45 7627 2000

Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Horsens Folkeblad. Horsens Folkeblad har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.

Vilkår for anvendelse af Net-Avis og E-avis | Personoplysninger