
Livsstil Politikerne i Horsens, Silkeborg, Viborg og Randers kommuner er i disse dage ved at sætte underskrifter på en ny kulturaftale med Kulturministeriet.
Planerne rummer tre projekter:
"Den kulturelle byudvikling" - skal skabe nye, kulturelle aktivteter i byerne. Borgerne skal overraskes, græsrødderne skal på banen, og projektet skal fungere som fødselshjælper for nye ideer til, hvordan byen kan bruges.
"Ungekultur" - skal hjælpe de unge i gang med egne aktiviteter og projekter samt skabe netværk på tværs af kommunegrænserne.
"Kulturarvsspor i landskabet" - skal via en række arrangementer skabe større bevidsthed om de kultur- og naturspor, vi alle er omgivet af. Afsættet bliver kommunernes museer og naturskoler.
Den nye aftale skal løbe fra i år til og med 2015. Hver af de fire kommuner bidrager med 400.000 kr. årligt, mens Kulturministeriet lægger ca. seks mill. kr. i den fælles kasse. Så alt i alt er det mere end 12 mill. kr., der nu skal sendes i cirkulation i kulturlivet.
Søndergade 47
DK-8700 Horsens
Tlf. +45 7627 2000
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Horsens Folkeblad. Horsens Folkeblad har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.
Vilkår for anvendelse af Net-Avis og E-avis | Personoplysninger