Gammelt slot genopstår på nettet

Gammelt slot genopstår på nettet
På hjemmesiden www.rejserihistorien.dk kan både børn og voksne nemt og hurtigt få adgang til historien om Skanderborg Slot, som så nogenlunde sådan ud i 1746.

AnnonceKlik for stor annonce

loading...

Af Bettina Sønderskov
Sidst opdateret Torsdag d. 2. februar 2012, 18:19

Livsstil Nu er det ikke længere nødvendigt at gå på museum eller begrave næsen i tykke historiebøger for at bliver klogere på historien om Skanderborgs hedengangne kongeslot og nuværende slotskirke.

Seks østjyske museer og lokalarkiver - heriblandt Skanderborg Museum - har netop søsat hjemmesiden www.rejserihistorien.dk, hvor man bl.a. kan læse om Frederik d. 2. og hans unge hustrus første fælles juleaftener på Skanderborg Slot i midten af år 1500.

Hjemmesiden henvender sig især til børn og unge, som fra computeren eller ipad'en derhjemme eller i skolen kan få en masse at vide, samtidig med at de selv bestemmer, om de helst vil se på billeder, læse tekst eller skrive med på historien.

Museerne håber, at de igennem børnenes foretrukne medie kan vække interesse for at beskæftige sig med historiske emner og måske give dem lyst til at besøge museernes udstillinger.

Gratis i april

Skanderborg Museum har valgt at tage på rejse omkring Skanderborg Slot i perioden 1550 til 1650 med hovedvægt på Frederik d. 2.'s renæssanceslot.

- Slottet blev desværre revet ned sidst i 1700-årene, men sporene fra slottet lever videre i bybilledet og i landskabet omkring. Og byens navn stammer jo direkte fra slottet: Skanderborg, fortæller museumsdirektør Helle Reinholdt.

I forbindelse med lanceringen af den nye rejseside holder Skanderborg Museum i april åbent med gratis adgang til udstillingerne. Odder Museum deltager også i samarbejdet og her er der gratis adgang til udstillingerne i hele marts.

Relaterede artikler
loading

  • Lokalt
  • Ind- og Udland
  • Mest læste
Tema
Galleri

Horsens Folkeblad

Søndergade 47

DK-8700 Horsens

 

Tlf. +45 7627 2000

Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Horsens Folkeblad. Horsens Folkeblad har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.

Vilkår for anvendelse af Net-Avis og E-avis | Personoplysninger