
Kunst Søndag den 22. januar inviterer Industrimuseet hele Horsens indenfor - med gratis adgang.
Gratisdagen er efterhånden en tradition og museets tak for den lokale opbakning.
Og der er god grund til at sige tak.
- 2011 blev er rigtig godt år, det bedste i museets historie, når vi ser på besøgstallet. Museets succesmål har i flere år været at runde 40.000 gæster, og det skete i 2011, siger museets leder Ole Puggaard og fortsætter:
- Det har rigtig mange horsensianere hjulpet til med ved at anbefale Industrimuseet, når byens gæster har spurgt efter attraktioner og kultur. Derfor inviterer vil alle fra kommunen, hvad enten de bor i Horsens by, Gedved eller Brædstrup.
Gratisdagen ligger meget passende lige efter åbningen af tre særudstillinger: "Industri, Industri" med fotos fra hele landet, "40 år med Julius", der ser tilbage på fire år med Horsens Folkeblads tegner, og "Fra workwear til vadmel", der er Klædeskabets udstilling om tøj og arbejdsliv.
På dagen vil der være små rundvisninger på hele klokkeslæt, og museet viser sig fra den bedste side, forsikrer Ole Puggaard.
Søndergade 47
DK-8700 Horsens
Tlf. +45 7627 2000
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Horsens Folkeblad. Horsens Folkeblad har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.
Vilkår for anvendelse af Net-Avis og E-avis | Personoplysninger