Posthus lukker og flytter

Posthus lukker og flytter
Posthuset i Lichtenbergsgade lukker den 13. marts og åbner dagen efter som postbutik i supermarkedet Løvbjerg i Borgergade. (Arkivfoto: Søren E. Alwan)

AnnonceKlik for stor annonce

loading...

Af Ingeborg D. Nielsen
Sidst opdateret Lørdag d. 28. januar 2012, 18:00

Forbrug Post Danmark lukker posthuset i Lichtenbergsgade og åbner i stedet en postbutik i supermarkedet Løvbjerg i Borgergade.

Den nye postbutik vil med undtagelse af Billetnet tilbyde de samme postydelser, som kunderne kender fra posthuset, ligesom erfarne medarbejdere vil flytte med, så borgerne kan forvente den samme service og rådgivning, fortæller Troels Tolstrup Jensen, kundechef i Post Danmark.

Med flytningen til Løvbjerg kan kunderne samtidig se frem til længere åbningstider.

Postbutikken vil have åbent på hverdage fra kl. 9 til kl. 21 og lørdage fra kl. 8.30 til kl. 18. Bankforretninger vil på hverdage kunne ordnes mellem kl. 10 og kl. 18 og på lørdage mellem kl. 10 og kl. 13.

Etableringen af postbutikken har fået Løvbjerg til at ændre nogle af parkeringspladserne til en-times parkering, og enkelte pladser bliver forbeholdt kunder til postbutikken.

Omdannelsen fra posthus til postbutik får ingen betydning for Post Danmarks distribution, der fortsat vil have til huse i Lichtenbergsgade. Her vil der også fortsat være afhentning af post i postboksene, og erhvervsindleveringen fortsætter også som nu på Lichtenbergsgade.

Postbutikken i Løvbjerg åbner 14. marts. 12. marts er sidste dag, hvor posthuset i Lichtenbergsgade kan tilbyde alle ydelser. Store flyttedag den 13. marts er der begrænset ekspedition.

Relaterede artikler
loading

  • Lokalt
  • Ind- og Udland
  • Mest læste
Tema
Galleri

Horsens Folkeblad

Søndergade 47

DK-8700 Horsens

 

Tlf. +45 7627 2000

Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Horsens Folkeblad. Horsens Folkeblad har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.

Vilkår for anvendelse af Net-Avis og E-avis | Personoplysninger