Divisionsprofiler melder sig klar i Skanderborg

Divisionsprofiler melder sig klar i Skanderborg
Rasmus Katholm (t.v.) skiftede i efteråret fra AC Horsens til Skanderborg, man angriberen blev hurtigt skadet. Nu er han kampklar igen. (ArkivFoto: Morten Pape)

AnnonceKlik for stor annonce

loading...

Af Torben Andersen
Sidst opdateret Søndag d. 29. januar 2012, 08:00

Fodbold Skanderborgs suveræne tophold i danmarksserien i fodbold tager i dag officielt hul på træningen, og træner Claus Christiansen råder over en på papiret skræmmende stærk trup.

Holdet vandt samtlige kampe i efteråret trods en række skader, og nu melder alle sig klar igen.

- Brian Pedersen, Christian Larsen og Rasmus Katholm er klar igen. Daniel Flyger træner lidt med bold, men han bliver forhåbentlig også klar, siger Claus Christiansen, der måtte undvære den stærke spiller i efteråret pga. et brækket skinneben.

Derudover har Skanderborg i vinterpausen fået tilgang af Nicolas Nørregaard fra Odder og den tidligere superligaspiller i Randers og Silkeborg Rasmus Hansen.

Daniel Geller, der tidligere har spillet for FC Djurs-land, træner også med i øjeblikket. Det samme gælder Peter Ulrich, der har en fortid på Skovbakkens og Aarhus Fremads 2. divisionshold.

- Vi har aldrig haft så stærk en trup. Jeg har 30 spillere til rådighed, og vi er dækket godt ind. Hvis jeg kigger på vort angreb, har vi Kim Rasmussen og Rasmus Katholm. De bliver suppleret med Daniel Flyger, når han er klar, og Mathias Schjødt, der blev brugt i efteråret og lavede seks mål i fem kampe, siger Claus Christiansen.

Den eneste, der mangler, er Michael Basse. Han er lige blevet opereret for et brud i foden og ventes først klar igen til maj.

Relaterede artikler
loading

  • Lokalt
  • Ind- og Udland
  • Mest læste
Tema
Galleri

Horsens Folkeblad

Søndergade 47

DK-8700 Horsens

 

Tlf. +45 7627 2000

Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Horsens Folkeblad. Horsens Folkeblad har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.

Vilkår for anvendelse af Net-Avis og E-avis | Personoplysninger