Banaliteter i Udkants-england

Film Ifølge spiritister er det usynlige væv, der adskiller de levendes verden fra de dødes, ofte ret tyndt. Når det kommer til at vise dette på film, så elsker nogle biografgængere genren, mens andre elsker at grine af den.

Således vil der nok være et publikum for "The Woman In Black", men de, der ser den for morskabs skyld, vil blive slemt skuffede. Det vil de, der kommer for at blive rigtig godt forskrækkede, nok også. For effektiv er filmen langtfra. Faktisk er det mest skræmmende ved "The Woman In Black", hvor dårlig den er til at skræmme.

Daniel Radcliffe har smidt tryllestav og briller for at springe ud som noget andet end Harry Potter. Han spiller her en ung enlig far og advokat, der i fortidens England bliver sendt fra London til udkantsengland for at afvikle boet efter en afdød kvinde. Desværre viser kvindens hus sig at indeholde spindelvæv, mærkelige dukker og naturligvis masser af mørke hemmeligheder.

Nu skal der ikke afsløres for meget, da det jo er overraskelsesmomenterne, der gør en god gotisk gyser, men filmen bliver aldrig særligt uhyggelig. Det på trods af, at den forsøger at spille på alle de sikre horrorkort: Der er masser af spejle, masser af ryk i kameraet og ikke mindst en hovedperson, der bliver mere og mere paranoid.

God Radcliffe

Det meste af skylden må lægges på filmens flade klipning. Hvordan instruktør James Watkins har kunnet tillade, at så meget af filmens tempo kan flade ud på helt basale tekniske fejl er uforståeligt. Watkins debutfilm, "Eden Lake" fra 2008, fungerede netop, fordi den var så effektivt klippet og skrækindjagende.

Det mest formildende ved "The Woman In Black" er faktisk hovedpersonen. Daniel Radcliffe formår nemlig i sin første film siden Harry Potter at give sin karakter noget troværdighed, selvom han ikke har meget at spille op ad. Radcliffe klarer på trods af sine 22 år at fungere fint som enlig far og ung advokat, der ikke kan få hverken sin egen eller den spirituelle verden til helt at passe ind i virkeligheden. "The Woman In Black" viser Radcliffe, at han mestrer andet end en enkelt rolle, og dermed gør han sig parat til et gennembrud i større dramaer.

Men desværre kan den unge englænder ikke redde "The Woman In Black", for den fungerer for det meste af tiden slet ikke.