Meget godt - og en hel del skidt

Film 21 etager over New Yorks menneskemyldrende, hårde asfalt står en mand på en gesims, der ikke er mange centimeter bredere end hans skosåler. Her står han gennem det meste af filmen.

En glimrende ide, da han derved konstant holder publikum fanget i gysende, mavekildrende fobi: Vertigo, højdeskræk. En fobi, mester Hitchcock jo med succes også har benyttet.

Han står præcis så højt, at han ville splatte totalt ud, hvis han ramte asfalten, og præcis så lavt, at der er verbal kontakt mellem ham og flokken, der hurtigt samler sig nede på gaden.

Flokken, hvis stemning, han styrer, og som mod slutningen får afgørende indflydelse på udfaldet. Derfor er originaltitlen "Man on a Ledge" så mangetydigt sigende præcis, hvorimod den danske "Med livet som indsats" er intetsigende bred og ligegyldig. Typisk for danske Asger Leths (jo, han er søn af Jørgen) spillefilmdebut, der består af en hel del godt og en hel del skidt.

Hvorfor manden står der, og hvad han vil opnå med det afdækkes bid for bid og helt uforudsigeligt gennem filmens blot godt 100 tempofyldte, spændingsmættede minutter, så begavet og originalt, at det ville være (en) synd at afsløre det her.

Sønderklippet

Handlingen, spændingsopbygningen og ideen med at lade de anonyme newyorkere fungere som "græsk kor", der kommenterer begivenhederne og styrer stemningen, er alt helt glimrende.

Men det virker, som om filmen oprindeligt har været en del længere, og at klippesaksen så desværre har snuppet nogle virkelig væsentlige bidder i forkortelsesprocessen - ja, faktisk selve den opklarende bid, som involverer helten, skurken, folkemængden og en enorm ædelsten.

Asger Leth er afgjort ingen stor personinstruktør: En senior-stjerne som Ed Harris kæmper (alt for) uafslappet indædt og ustyret med sin onde byggematador, Titus Welliver med latterligt farvet Tom Jones-hår er så hvinende usympatisk som inspektør Marcus, at hans skurkestatus er afsløret fra start, mens intense Jamie Bell og Sam Worthington som selve "Manden på Gesimsen" er for unuancerede og flade til at fænge og for alvor fange sympati.

Så Leth jr. spillefilmdebuterer med noget så sjældent som en film med et originalt og velkonstrueret manuskript - og med svigtede skuespillere og en sønderklippet kontinuitet.

Bare ærgerligt!