Audis nye A6 er en opvisning i avancerede løsninger, men savner kant

Bil I sandhed et imponerende køretøj. Sådan har jeg det i testugen, hver gang jeg enten sætter mig til rette i Audi A6, eller forlader bilen med den behagelige og selvsikre lyd af døren, der som et pengeskab smækker bag mig.

Når jeg alligevel efter en uge med bilen ikke kan tvinge mig selv op i det helt røde begejstringsfelt, er det ganske enkelt fordi, bilen opleves som tung og har en lidt bedøvende indflydelse på manden bag rattet.

En af hovedårsagerne til den manglende glæde over at sidde bag det læderbetrukne rat er bilens tyngde. Den fornemmes som tung i måden, den fjedrer på, og den er ikke spændstig som en BMW 5-serie, eller for den sags skyld den mindre Audi A4, der uden at være sprudlende, dog er mere veloplagt end den nye storebror.

Man slapper selvsagt gevaldigt af i de store perfekte sæder, men det tunge styretøj opfordrer ikke til, at man kører for lystens skyld. Der mangler lidt feedback til chaufføren gennem styretøjet, og A6 har det bedst, når man spoler motorvej time efter time, mens man slapper af og nyder lidt musik fra det fine standard-anlæg.

Den mindste række

Grundlæggende er den nye A6 en formindsket A8, og derfor går en lang række løsninger igen. Mulighederne for avanceret sikkerhedsudstyr er ekstreme, og på listen over lækkert tilbehør findes LED-forlygter, der dog løber op i 66.800 kr. Kan man "nøjes" med xenon er merprisen 28.000 kr.

I forhold til forgængeren er bilen lidt kortere og lidt lavere, men akselafstanden er vokset med seks cm, og det giver virkelig fornem plads på bagsædet.

Nøglefri betjening er standard på alle A6'ere, og jeg er spændt på, om den lille diesel med 177 hestekræfter rækker til en stor A6, der vejer ca. 1700 kg.

Det gør den lige akkurat og selv med kold maskine, er det ikke meget lyd fra tomgangen, som finder vej indenbords i den dejlige kabine, der mest af alt gengiver stemningen fra en firstclass-lounge. Med 380 Nm er der power nok, men området, hvor der virkelig trækkes igennem, er forholdsvis smalt, så der skal skiftes gear ofte. Heldigvis er skiftene korte, præcisionen i top, koblingen let at træde og koblingspunktet klart defineret.

Kun ved decideret kraftig acceleration brummer diesel-hjertet igennem, men ved jævn fart i det korrekte gear høres maskinen ikke ved andet end helt lav fart i byen. Med andre ord er den mindste diesel fuldt ud tilstrækkelig.

Efter at have prøvet en 3,0 TDI med dobbeltkobling, er jeg dog ikke i tvivl om, hvilken A6 der er den rigtige. En A6 fortjener automatgear, og vil man slippe for Audis trinløse Multitronic-gear, er der ingen vej uden om en sekscylindret 3,0-liters maskine med 204 hestekræfter, idet mindste diesel ikke leveres med syvtrins dobbeltkoblings-gearkasse, som hos Audi hedder S-Tronic. Merprisen for at skifte fra fire- til sekscylindret diesel med automatgear er 175.000 kr. i runde tal. Det er mange penge, men bilen opleves som en ganske anden med perfekt skiftende gearkasse og fire-hjulstræk, der er standard og som holder styr på at fordele de 400 Nm, der er til rådighed fra 1250 omdr./min.

Med til at løfte oplevelsen af den sekscylindrede bil er de fine sportssæder, som man ikke bør undlade at bestille til en A6, for merprisen er i Audi-sammenhæng beskedne 8600 kr. (plus læder).

Lækkert ekstraudstyr

Testbilen var også udstyret med Førerassistent-pakke, der bl.a. indeholder afstandsradar. Via to radarsensorer og et kamera holdes afstanden til den forankørende bil og systemet formår at bremse helt til stilstand og fortsætte kørslen, når bilen foran igen triller indenfor et par sekunder. Er der gået for lang tid, skal speederen blot have et lille dap og kørslen fortsætter. Det virke uhyre overbevisende.

Listen over lækkerier topper dog med det harddiskbaserede MMI-navigation Plus med en lille touchpad. Her skriver du blot, bogstaverne og systemet genkender din håndskrift, hvad enten du søger en adresse, eller et navn i din telefonbog. I praksis fungerer det rigtig godt og letter betjeningen af alle funktionerne betydeligt.